Per Christoffersen

Per
Christoffersen
Kunstform:
Maleri
Pers Atelier
Tyrholmen 12
3250
Gilleleje

Fremad mod en stadig større grad af abstraktion? Det kunne være én af konklusionerne på Per Christoffersens nye serie af malerier. Naturen, landskabet og interessen for de oprindelige indianske folkeslag er stadig i fokus, men han er begyndt at bruge en slags kugleperspektiv. Et perspektiv, der i modsætning til centralperspektivet ikke opererer med et forsvindingspunkt, diagonale sigtelinjer ind i billededybden og gradvist aftagende størrelse på de gengivne objekter, men nærmest virker som en kalejdoskop med bøjede former og centrifugale bevægelser. Ikke ulig den måde, hvorpå Picasso og Braque skabte deres kubistiske malerier.

Et øjeæble har form som en kugle, og i Per Christoffersens malerier ser det faktisk ud, som om der er et øje midt i billedet. Et øje, der ser. Og så bliver det hele ikke så lidt metaagtigt. For det, en maler gør, er jo lige præcis at se. Se genstandene og landskabet foran sig med sine øjne. I et klassisk centralperspektivisk maleri er øjet fikseret. Det ser motivet ud fra ét fastsat og ubevægeligt punkt. I et billede med kugleperspektiv og i kubistisk maleri ses verden derimod fra mange forskellige perspektiver på samme tid. Og minder dermed om den måde, vi faktisk reelt sanser verden på. Vi står jo ikke bomstille hele tiden. Drejer vi hovedet bare en smule, ændrer perspektivet sig, og det forstærkes kun, når vi begynder at gå rundt. På den måde kan man sige, at kugleperspektivet og kubismen er en mere reel og faktisk skildring af vores syn og sansning end det i bund og grund kunstigt funderede centralperspektiv. Og det er lige præcis det, der sker i Per Christoffersens nye malerier med deres elliptiske og dynamiske bevægelser. Det bliver en meget fysisk oplevelse at se på disse billeder. Som om vi selv er en aktiv og fysisk del af naturen og landskabet.

Men der er mere endnu. En cirkel har siden tidernes morgen symboliseret harmoni, tænk bare på yin yang-symbolet. Hvis kristendommen og de to øvrige monoteistiske religioner opererer med en lineær tidsopfattelse, har buddhismen, hinduismen og de ældgamle indianske kulturer, Per Christoffersen er så fascineret af, en cirkulær. Alt gentager sig i en evig rytmisk cyklus. Og er det ikke også det, vi ser i naturen med årstidernes skiften? Ja, flere og flere atomfysikere arbejder nu med den teori, at hele universet, eller universerne, er en evig cyklus af undergang og genfødsel. At et univers kollaps i sig har kimen og byggestenene til en, ja, hvad? Videnskabsmænd vil nok ikke bruge ordet genfødsel, men nystart, genetablering, reboot.

Per Christoffersen er ikke videnskabsmand. Han maler bare. Hans tilgang til naturen er, at den er magisk, og at dens magi og skønhed er en integreret del af os selv. Han er betaget og bjergtaget, men også ydmyg. Følelser og sansninger, som vi via kugleperspektivet i hans billedverden på en meget kropslig måde bliver aktivt involveret i. Vi mærker disse malerier helt ind i knoglemarven.

En meget spændende udvikling, Per Christoffersen er inde i.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen

 

CV

Per
Christoffersen

Udstillinger i Danmark

2018
Gjethuset, Frederiksværk - soloudstilling

2017
Viatrafik, Birkerød

Hillerød Kunstforening, Annaborg, Hillerød

2016
Kunsthus Munkeruphus, Gribskov

2013
Furesø Kunstforening, Farum

Schneider Electric, Herlev

Energistyrelsen Kunstforening, Copenhagen

B&W MAN Diesel, Copenhagen

Galleri Malling-Beck, Hillerød

Gentofte rådhus personale Kunstforening, Gentofte

Rungstedgård personale Kunstforening, Rungsted

B&W Kunstforening, Copenhagen

2012
Herning Sygehus

Galleri Ulla Houe, Holstebro

Ram ind, Næstved

X-porten

Gribskov Kunstforening

Art Nordic

Kunstrunden Nordsjælland

Hillerød kunstdage

Atelier Mikipe, Stenstrup Lyng

Galleri Strandmark, Fåborg

Galleri Warrer, Møn

Galleri Hindhede, Middelfart

2010
KvadratDronninglund Kunstcenter

Hillerød Censurerede forårsudstilling

Glostrup Sygehus

Køge Sygehus

Peugeot i Roskilde

Copenhagen Art fair

Nødebo Kro, Fredensborg

 

Internationale udstillinger:

2017
Sofiero Castle, Helsingborg, Sweden

2014
La petite galerie Francaise, Stockholm, Sweden

2013
The Gagliardi Gallery, London, UK

The London Art Biennale, UK - winner of 'Special mention for excellence'

​2012
Chianciano International Art Award, IT - 2"prize winner of The Leonardo Award

MARZIA FROZEN, Berlin, DE

2011
Barcelona Showcase, SP

2009
The Florence Biennale, IT