Gunhild Rasmussen

Gunhild
Rasmussen
Kunstform:
Maleri
Gunhilds Galleri - I Det gamle Grisehus - og Atelier Ved Højen 13, Melby
Holtensmindevej 75
Holtensminde
4070
Kirke Hyllinge

Malerier i bevægelse

Alting er i bevægelse og fra et sted til et andet eller i forandring og i udvikling. Hvis du skal føle dig levende som menneske skal du udvikle dig og det igennem hele livet – og der er altid mere at lære og mere at opleve, og flere nye mennesker du gerne vil møde”

Med dette henviser jeg til min nu 86 årige mor, som begyndte at spille klarinet sidst i fyrrerne,  stadig strikker skønne trøjer til mig og ikke mindst siden barnsben - skabte min interesse for maleriet. 

At være i bevægelse - er det gennemgående  tema i mine malerier.  

Farverige og intense 

Det er de glade farver og formerne,  der bestemmer i maleprocessen og tager over. Maleriet maler herefter sig selv,  og det intuitive bestemmer hvad der sker på lærredet. 

Inspireret af naturen omkring mig bliver det malerier, der følger årstiden og afspejler tankerne- indirekte ved motiver der dukker op på cykelture , landskaber fra omegnen eller dansende par i bevægelse, cyklende figurer der bevæger sig ,  omgivet af vinden og brusende natur. Eller figurer der eftertænktsom nyder udsigten ud over fjorden eller landskabet, og tankerne flyver på himmelflugt , akkurat som det sker,  når jeg står foran lærredet. 

Gunhilds Galleri - I de gamle Grisehus 

Efter 10 år med etiketter til bryggeriet Hornbeer flyttede jeg med  familien og mit atelier og galleri til Holtensminde ved Sæby, hvor det gamle Grisehus blev sat i stand og forvandlet til Gunhilds galleri - I Det gamle Grisehus. Der var et stort ønske om at forblive i lokalområdet, og i den hyggelige samling af huse, Holtensminde, lå en ubeboet ejendom igennem 30 år midt i en naturperle og i læ af een af istidens bakker. Her er der nu vild naturlig have med en naturlig biodiversitet, der tiltrækker insekter og sommerfugle og som har åbent for besøg. Man kan gå en tur op ad naturstien og op til Jørgens, nu vinbondens marker, og i klart vejr nyde udsigten til Roskilde domkirke.

Í galleriet holdes jævnligt udstillinger med gæstekunstnere og mine farverige og livsbekræftende glade malerier. Mine malerier kan f.eks  opleves ved Kunst i Pinsen,  ved et besøg i mit galleri, hvor du blot kontakter mig for et tidspunkt, ved Åbne Døre Kunst i Halsnæs på adressen :  Ved Højen 13, 3370 Melby og på efterårsudstillingen i mit galleri den sidste weekend i november 11-16 

Jeg udstiller ligeledes hos kunstforeninger og med evt foredrag. 

Inspiration 

Roen og inspirationen til malerierne dukker vilkårligt op ved de mange cykelture rundt i det naturskønne Hornsherred, samt i det dejlige nordsjællandske område Hundested - Liseleje og Tisvilde.

Tankerne følger med ind atelieret, når der lægges farver på lærrederne. Frem af farverne dukker der landskaber, finurlige dyr, og menneskefigurer, og efterhånden er relationerne og samspillet til andre blevet en større del af nerven i malerierne.  Det er der, vi rigtigt lever - er til stede og nærværende.   I glæden, i håbet og i kærligheden, som ligger gemt i flere af maleriernes fortællinger. Med galleriet er en gammel drøm nu er gået i opfyldelse: at kunne arbejde med maleriet på fuld tid, og med haven og naturen som det andet frirum.  Med min store interesse for kunst er jeg i de seneste år også blevet en del af Lejre kunstforening.

Find dit næste kunstværk

Kontakt mig gerne eller tilmeld dig til mit nyhedsbrev ved at skrive til grgalleri@gmail.com og modtag indbydelse til min næste udstilling med farverige og intense malerier og gæsteudstillere,  der udstiller kunsthåndværk i høj kvalitet. 

Mange hilsner

Gunhild 

Gunhilds Galleri- I Det gamle Grisehus 

 

 

 

 

CV

Gunhild
Rasmussen

Curriculum Vitae    Gunhild Rasmussen

 

Gunhild Rasmussen                                                                                                                                                                                                                                                    

Holtensmindevej 75                                                                               

4070 Kr Hyllinge                                                                                  

Tlf. 40311580

Mail grgalleri@gmail.com

 

 

Oprindeligt er jeg uddannet indenfor planteavl og jordbrug, og har i mange år arbejdet som rådgiver, projektleder, administrator og designer.  Jeg har altid sideløbende haft en særlig interesse for naturen og det kreative. Denne interesse for natur, have og billedkunst får nu større opmærksomhed, og en drøm om at blive kunstner på fuld tid er gået i opfyldelse.

I 2020 blev jeg en del af Lejre Kunstforenings bestyrelse, og har siden 2019 været med i bestyrelsen for Kunstrunden Nordsjælland.  I og med jeg har eget galleri med udstillinger af andre kunstnere, har jeg samtidigt efterhånden opnået et vist kendskab til kunstnere i og udenfor vores lokalområde.

 

Faglige kvalifikationer

Billedkunstner

Kendskab til billedanalyse

Kendskab til arrangement af event og udstillinger

kendskab til kuratering af udstillinger

 

 

Erhvervserfaring

2019-           Galleriejer og billedkunstner

2008-2018  Administration, salgschef og designer i bryggeriet Hornbeer,

                      og billedkunstner med eget atelier.

2000-2007  Projekt og byggeleder i træhusfirmaet Hornsherredhus

1986-2000  Planteavlskonsulent

Uddannelse

2021-2022    LOF-kursus Roskilde Van Gogh og FOF København 10 aktuelle udstillinger

2009- 2018   Kurser i billedkunst hos kunstner Kirsten Fagerli, Anita Plougmann,

                       Tine Crumlin, og croquis tegning ved Søren Skaarup

2008              Eksamen i Billedkunst, VUC

1986              Cand. Agro. Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole

 

Udstillinger mm.

Lyndby Kulturforening og Gunhilds Galleri, fællesudstilling i galleriet, november 21

Åbne Døre i Melby, Kunstrunden okt. 2021

Annaborg Hillerød okt. 21 

Odense Marcipan & Kims, sept. 2021, 2019 og 2013

Kunst i Gunhilds Galleri og Havefestival juni 21 

Kunst i Pinsen 2016-2022

Ansgar Sognegård Hedehusene maj 21

Gunhilds Galleri - Åbent i påsken 21

Krogsbølle Kunstforening februar 2021 

Medlem af Lejre Kunstforenings bestyrelse 2020

Medlem af kunstgruppen Kunst i Halsnæs siden 2020, Åbne døre

Galleri Juel Verland Art, Holbæk udstiller i Gunhilds Galleri februar 2020

Chr. Hansen, Roskilde, 4 udstillinger igennem årene, sidste gang i 2020

Hvalsø Rådhus jan-marts 2020

Medlem af den censurerede kunstnergruppe Kunstrunden Nordsjælland fra 2019

Roskilde Kunstforening , udstilling på Ro´s torv – november 19

Siden efteråret 2019 eget galleri og atelier Gunhilds Galleri- I det gamle grisehus

med skiftende udstillinger og besøg af gæstekunstnere

Teknologisk Institut, Tåstrup, september 19

Udstillinger i samarbejde med Lejre kunstforening på forskellige institutioner i Lejre, forår 2019

Roskilde Rådhus, Roskilde kommunes Kunstforening 2018

Haldor Topsøe Frederikssund 2018

Lejre Rådhus , Allerslev 2018 temaudstilling

Kunst på Musicon 2017, 2018, 2019, 2020

Kunst for alle 2018, København

Kunstdage i Hillerød 2012-2016

Carlsberg, Fredericia

Risø

Canon

Vejdirektoratet Hedehusene

Forstædernes forsikring, København

Gribskov kunstforening

og flere andre

udstillinger og atelier i Galleri Working Art, Roskilde, 2008 til 2013