Som pensionist er jeg for alvor gået i gang med at tegne og male (og lave små skulpturer) Ikke at jeg ikke hele tiden har gjort det i det små. Det er bare først efter jeg holdt op med at arbejde, det rigtig er blevet til noget. I begyndelsen havde jeg nok nogle ambitioner om at det sku´ føre til noget noget, og at jeg måske ku´ tjene en ekstra skilling ved det. Men det har aldrig været det, der drev værket. Jeg har noget, jeg gerne vil komme til udtryk med, selvom det ikke er så ligetil at sættte ord på. Min kunst er en slags hilsen fra tingene selv, fra naturen før vi begynder at gøre noget ved den. Den er der bare, uden at søge sin berettigelse i, hvad den kan blive til. I den forstand kan alting ses som natur. En bil f.eks., når bare man ser bort fra hvad den skal bruges til og ser den i sin egen væren, sin egen skønhed, sådan som den står der og skinner i morgenlyset. Sådan er verden fuld af skønhed, fuld af lys, farver, linjer og figurer. Vi har bare for travlt til at få øje på det. Ved at tegne og male tror jeg man kan standse verden et øjeblik, få den til at stå stille længe nok til at vi kan se den - og genskabe den.
