Velkommen til KUNST i PINSEN
Tag en tur på de kønne nordsjællandske landeveje og benyt denne enestånde mulighed for at gå på opdagelse i kunstnerens univers. 

Kunstrunden fylder 10 år
Gennem 10 år har Kunstrunden Nordsjælland arrangeret Åbne Døre, Fællesudstilling, Mini-runder og været netværk for en lang række professionelle og aktive kunstnere i Helsingør, Halsnæs,
Gribskov, Fredensborg og Hillerød kommuner. 
Det startede som et kommunalt projekt, men er i dag en helt selvstændig kørende forening.

BLIV INSPIRERET
Brug Pinsen til en forårstur rundt i det nordsjællandske landskab, og besøg nogle af de 76 forskellige kunstnere og kunsthåndværkere, der deltager i årets kunstrunde. 
Du kan møde kunstnerne på hjemmebane og få et indblik i deres verden, få en snak om motiver og teknikker. Du kan fornemme de stemninger og den atmosfære, der inspirerer og påvirker dem. 

Mange kunstnere arbejder, bor og tænker på måder, der er lidt forskellige fra de fleste. De har måske andre værdier og normsæt. Dét lokker og inspirerer mange til at komme helt tæt på den ofte meget intime og sanselige verden. 

FÆLLESUDSTILLING
Udstillingen giver et overblik over de deltagende kunstnere og et bredt indblik i, hvad der sker hos kunstnerne i Nordsjælland i 2018. 
Her kan du få overblik over de deltagende kunstnere i årets ÅBNE DØRE, 
og du kan udvælge og finde inspiration til din egen kunstrunde. 
Udstillingen afholdes i år i samarbejde med 
Hillerød Kunstforening på Annaborg i Hillerød.
AKTUELT